Varme

Det kan til tider være vanskeligt at opvarme større lokaler med højt til loftet med almindelige centralvarmeanlæg. Derfor viser kaloriferevarme sig ofte at være den bedste løsning.
Hos BUCCMA ENERGY har vi specialiseret os i kaloriferevarme og lufttæpper i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Kaloriferevarme er en effektiv måde at opvarme større lokaler og bygninger. Den opvarmer luften i rummet ved at cirkulere den allerede tilstedeværende luft gennem varmeveksleren. Denne løsning sikrer en hurtig, prisbesparende og effektiv opvarmning af rummet, samt enkel installation på grund af den lave egenvægt og tilhørende multifunktionsbeslag, der gør det muligt at montere kaloriferen både på væg og i loft.
Ved udfordringer med kold udefrakommende luft, fra f.eks. dør- og portåbninger, kan vores serie af lufttæpper være løsningen. Disse er velegnede til brug i butikker, hoteller, kontorer, restauranter samt offentlige bygninger. Lufttæpperne sikrer en barriere mellem den kolde udeluft og den opvarmede indeluft på steder, hvor døren står åben – eller åbnes ofte. Derved undgås trækgener, og der kan bibeholdes en behagelig indetemperatur.
Mere information
I menupunktet VARME finder du i undermenuerne brochurer på vores forskellige produkter og modeller. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os – se under menupunktet KONTAKT.